Skip to content Skip to footer

Relationel Velfærd Syv principper

Indledning

Fra transaktionsvelfærd til relationel velfærd

Den nordiske velfærdsmodel er en af de stærkeste samfundsmæssige konstruktioner, vi har udviklet. Den er bygget på idéer om universelle rettigheder, lighed og et fælles sikkerhedsnet
gennem livets forskellige faser. Det er en væsentlig styrke – og et fundament, vi har god grund til at værne om.

Samtidig står vi i dag i en situation, hvor ulighed fortsat vokser, hvor flere mennesker lever med komplekse og sammensatte udfordringer, og hvor den offentlige sektor er under pres – både økonomisk og personalemæssigt. Det rejser et grundlæggende spørgsmål:
Skal vi gøre mere af det samme – eller er der behov for at gentænke, hvad velfærd er, og hvordan den skabes?

Det er i dette spændingsfelt, at relationel velfærd melder sig som en
nyorientering.

“Velfærd er noget, vi skaber sammen i vores relationer til hinanden. Det måles ikke i antallet af minutter eller mængden af ydelser, men i gode liv.” (Mandag Morgen, 2014)

Relationel velfærd er ikke et opgør med velfærdsstatens grundlæggende værdier. Men det er et opgør med nogle af de logikker, der over tid har sat sig tungt igennem i vores måde at forstå og organisere hjælpen på.

For selv om systemet er skabt for at hjælpe, ser vi igen og igen, hvordan bureaukrati, faglig specialisering og opdeling i siloer kommer til at stå i vejen for at møde mennesker i deres levede liv. Vi ser, hvordan en diagnosekultur kan skabe en underskudsrelation, hvor menneskets mangler bliver adgangsbillet til hjælp. Og vi ser, hvordan manglende koordinering forskyder kompleksiteten over på borgeren og familien frem for at blive båret professionelt.

Denne kritik ligger tæt på Hilary Cottams analyse af velfærdsstatens situation. Cottam er ophavskvinde til begrebet relationel velfærd og stod bag nogle af de første gennembrudsprojekter, der viste, hvordan velfærd kunne gentænkes relationelt og samskabende. Hendes arbejde peger på et voksende misforhold mellem de systemer, vi har arvet fra det 20. århundrede, og de liv, mennesker faktisk lever i dag.

 

Gå til toppen