Skip to content Skip to footer

Book et foredrag

At skabe bevægelse gennem et nyt sprog for praksis

Forandring begynder sjældent med bedre argumenter. Den begynder med nye ord.

Når vi får et andet sprog for det, vi står midt i, åbner der sig nye handlemuligheder. Nye relationer. Nye måder at forstå borgeren, organisationen og ledelsen på. Et foredrag skal derfor ikke blot informere. Det skal forskyde. Det skal gøre det muligt at se sin egen praksis i et nyt lys.

Mine oplæg er fagligt funderede og praksisnære, forankret i relationel og dialogisk tænkning. Ambitionen er at udvikle et fælles begrebsapparat, der styrker dømmekraft, samarbejde og retning i organisationen. Foredragene tilpasses jeres kontekst og kan målrettes både ledere, medarbejdere og tværfaglige fællesskaber.

En invitation til dialog

Et foredrag er ikke en standardpakke. Det er begyndelsen på en samtale.

Sammen afklarer vi, hvilke begreber I har brug for at udvikle, hvilke spændinger der kalder på et nyt sprog, og hvad der skal sættes i bevægelse i jeres organisation. Målet er ikke at levere færdige svar, men at skabe et fælles fundament, hvor nye svar kan vokse frem.

At tale anderledes, fremfor at argumentere godt, er det vigtigste instrument i kulturel forandring.

Relationel velfærd

Fra systemleverance til samskabelse af betydningsfuldhed

Velfærd er noget, vi skaber sammen i vores relationer til hinanden. Det måles ikke i antallet af minutter eller mængden af ydelser, men i gode liv.


Relationel velfærd handler ikke om at optimere ydelser. Den handler om at skabe det gode liv. Den udfordrer forestillingen om, at kvalitet primært kan måles i effektivitet, standardisering og korrekt leverance. I stedet retter den opmærksomheden mod det, der opstår mellem mennesker – og som ikke kan reduceres til en ydelse.

Når vi arbejder professionelt med mennesker, bliver vi en del af de relationer, der former deres hverdag. Vi træder ind i liv, ikke i sager. Vi bliver medspillere i de fortællinger, der former menneskers muligheder for at handle, håbe og høre til. Derfor må vi flytte fokus fra det, vi leverer, til det, vi er medskabere af.

Relationel velfærd indebærer et skifte:

  • At gå fra at gøre noget for borgere til at gøre noget med dem
  • At forstå myndighed som myndiggørende frem for kontrollerende
  • At skabe sammenhæng i borgerens liv på tværs af systemer og fagligheder
  • At udvikle professionsidentiteter, hvor relationen er omdrejningspunktet for dømmekraft og handling
  • At styrke oplevelsen af betydningsfuldhed – mattering – hos dem, vi er sat i verden for at støtte

Dette skifte kræver mere end nye redskaber. Det kræver mod til at gentænke vores rolle som professionelle og til at lade relationen være det organiserende princip for praksis.

Det er ikke en metode. Det er et skifte i perspektiv. Et skifte fra systemets logik til livets logik. Fra leverance til deltagelse.

Et foredrag om relationel velfærd giver jer et sprog for at arbejde med værdighed, deltagelse og samskabelse i praksis. Det giver begreber til at forstå, hvordan relationel kvalitet kan blive en ledelses- og organisationsopgave – ikke blot et individuelt anliggende.

Tid & sted

Ledelse i bevægelse

At skabe de samtaler, der skaber organisationen

Ledelse er ikke først og fremmest beslutninger. Det er deltagelse i de samtaler, der former den fælles virkelighed i organisationen.

Organisationer forandres ikke alene gennem strategier, strukturer og styringsværktøjer, men gennem de betydninger, der skabes mellem mennesker i hverdagen. Generativ forandring opstår, når et fællesskab opdager, at verden ikke blot fortolkes – den skabes gennem de billeder og begreber, vi giver hinanden.

Når ledere ændrer sproget, ændrer de det, der bliver muligt at gøre. Det, der før fremstod fastlåst, kan træde frem som bevægeligt. Det, der syntes givet, kan vise sig at være til forhandling. Forandring lykkes ikke, fordi den implementeres korrekt, men fordi mennesker involveres i meningsfulde dialoger om deres egen praksis og det, der betyder noget.

Ledelse er i denne forståelse ikke en position, men en praksis – en vedvarende deltagelse i de processer, hvor organisationens retning, identitet og dømmekraft formes. God udviklingsledelse handler derfor om at skabe gode diskussioner. At bringe gamle forståelser frem, udfordre dem og formulere nye – ikke for at skabe uro, men for at styrke organisationens evne til at handle klogt i kompleksitet.

Mine foredrag om ledelse kan blandt andet bevæge sig ind i:

  • Ledelse i kompleksitet og krydspres
  • Dialogisk og relationel forandringsledelse
  • Hverdagsledelse som social praksis
  • Vidensproducerende og refleksiv ledelse
  • Frisættende og deltagerbaseret organisering

Temaerne foldes ikke ud som modeller, der skal implementeres, men som perspektiver, der kan kvalificere og nuancere jeres egen ledelsespraksis.

Fælles for foredragene er, at de giver jer begreber til at forstå ledelse som en levende, relationel aktivitet – ikke som en teknik. Ledelse forstås som noget, der opstår mellem mennesker og som kræver mod til at engagere sig i de samtaler, hvor organisationens fremtid faktisk bliver til.

Tid & sted

Ledelsesanalogier

Nye billeder – nye handlinger

Hvad fantasi kan lære ledere om ledelse

Nogle gange opstår nye indsigter ikke ved at kigge dybere ned i organisationen, men ved at se den gennem et helt andet billede. Ved at forlade den vante begrebsramme og lade sig udfordre af et perspektiv, der umiddelbart ligger uden for ledelsesfagets egen selvforståelse.

Derfor tilbyder jeg en serie foredrag, som alle følger samme form – en undersøgelse af, hvad et andet fænomen kan lære os om ledelse:

  • Hvad champagne kan lære ledere om ledelse
  • Hvad jazz kan lære ledere om ledelse
  • Hvad naturen kan lære ledere om ledelse
  • Hvad evolutionen kan lære ledere om ledelse
  • Hvad kunst kan lære ledere om ledelse
  • Hvad madlavning kan lære ledere om ledelse
  • Hvad myrer kan lære ledere om ledelse

Hvert foredrag åbner et nyt billede og undersøger, hvad der sker, når vi spejler organisationens dynamikker i rytme, økologi, kreativitet, kompleksitet eller kollektive bevægelser.

Analogierne er ikke underholdning. De er erkendelsesredskaber. De skaber nye billeder – og nye billeder skaber nye handlinger. Når vi ændrer metaforen, ændrer vi også det, vi kan få øje på. Og dermed det, vi kan gøre.

Fantasi er ikke det modsatte af seriøsitet. Den er en forudsætning for forandring. For uden forestillingsevne ingen bevægelse – og uden bevægelse ingen ledelse.

Tid & sted

Gå til toppen